Fremtidigt boligområde ved Mejlbyvej i Hårup
Velkommen til Hårup: En velfungerende landsby med historiske rødder, varierede boligtyper og en stærk lokal identitet, hvor Aarhus Kommune udvikler et stort nyt boligområde.
FAKTA - BOLIGOMRÅDE I HÅRUP
Størrelse: 22 ha.
Anvendelse: Boligområde (Lav boligbebyggelse med varierende bebyggelsesformer)
Status: Opstart af lokalplanproces efterår 2025. Grundene forventes til salg i 2030.
Fremtidigt boligområde i Hårup
Hårup er en velfungerende landsby med historiske rødder, varierede boligtyper og en stærk lokal identitet. Den kommende udvikling af landsbyens østlige del skal bevare det landsbymæssige præg og samtidig skabe plads til nye, attraktive grunde og boliger.
Målet er at styrke landsbyens fællesskab og funktioner ved at tilbyde boliger til både unge familier og seniorer. Ved at skabe mere tilgængelige boliger til ældre beboere frigøres børnevenlige parcelhuse til nye generationer, hvilket understøtter en naturlig flyttekæde og sikrer, at flere kan blive boende i byen.
Hårups naturskønne beliggenhed danner rammen om en vision, hvor bebyggelse, natur og landskab bindes sammen gennem rekreative stier og grønne områder til gavn for både trivsel og tilhørsforhold.
For yderligere oplysninger - kontakt venligst:
Salg og udbud - Opkøb og Grundsalg grundsalg.mtm@aarhus.dk -
Planens indhold: Projektleder Grethe Skriver Jensen gsje@aarhus.dk