Salg for højeste bud
Her kan du læse om fremgangsmåden ved køb af erhvervsgrunde, som er til salg for højeste bud, og hvordan du som interesseret køber skal forholde dig.
Hvis du er interesseret i at købe en erhvervsgrund, skal du hente udbudsmaterialet her på Opkøb og Grundsalgs hjemmeside.
Du skal sender tilbud til Grundsalg indenfor den angivne tidsfrist. Købstilbud, der ikke er sendt til grundsalg@mtm.aarhus.dk eller afleveret personligt til Grundsalg, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, indenfor tidsfristen, vil ikke komme i betragtning.
Den tilbudsgiver, der har afgivet højeste bud, Modtager en accept fra Opkøb og Grundsalg. De øvrige tilbudsgivere, som ikke har fået en grund (dvs. ikke har afgivet højeste bud), modtager også en besked fra Opkøb og grundsalg herom.
Opkøb og Grundsalg udarbejder og sender en købsaftale i løbet af et par uger til dig som køber til underskrift samt besked om udarbejdelse af skøde, betaling m.m. Opkøb og Grundsalg sørger for, at erhvervsgrunden står som ”Solgt” på Grundsalgs hjemmeside.
Du skal som køber senest 14 dage før overtagelsesdagen returnere den underskrevne købsaftale.
Du får desuden tilsendt faktura for købesum og omkostninger som e-post. Sidste rettidige betalingsdag er lig med overtagelsesdagen.
Opkøb og Grundsalg sørger for udarbejdelse af digitalt skøde og informerer køber om underskriftsprocedure.
Det er dit ansvar som køber, at få skødet underskrevet.
Opkøb og Grundsalg sørger for tinglysning af digitalt skøde og afslutter handlen overfor køber.
Du skal være opmærksom på, at prisen ikke indeholder tilslutningsbidrag til kloak, el, vand eller fjernvarme.
Det anbefales, at du før et eventuelt grundkøb, læser lokalplanen og alle bilag grundigt igennem. Disse er alle tilgængelige på Opkøb og Grundsalgs hjemmeside under de forskellige udstykninger.
-
Salgsvilkår
-
Resultat af geotekniske undersøgelser
-
Evt. deklarationer for det pågældende område
-
Tilbudsblanket
-
CPR-nummer, samt hvem skødet skal udstedes til
-
Er køber et selskab, bedes CVR-nummeret oplyst